Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Mødregruppe

Her kan du læse om sundhedsplejens gruppetilbud til nye familier

Mødregruppe

Tilbud til førstegangs fødende

I Hvidovre er tilbuddet til førstegangsforældre deltagelse i FamilieLiv Hvidovre, hvor forældregrupper dannes.

Tilbud til flergangs fødende

Du bliver inviteret i mødregruppe, når din baby er mellem 1 og 2 måneder gammel. Vi ringer til dig og fortæller hvornår mødregruppen starter. Vi sørger for kaffe og te, mulighed for at lave adresseliste og benytte en inspirationskasse, så I kommer godt igang.

Første gang bruger I tiden på at lære hinanden at kende og snakke om, hvad indholdet i mødregruppen skal være. Nogle mødregrupper er aktive, går ture og til babysvømning, Power Cirkus på Cirkusmuseet, andre prioriterer at mødes derhjemme. Det er noget I selv bestemmer i gruppen.

Distrikt Nord og Syd

Du inviteres sammen med mødre, der bor i samme bydel som dig. vi prøver at tage hensyn til, at du kommer sammen med andre flergangs fødende.

Mødregruppen mødes første gang i Børnesundhedshuset til højre for Rådhuset og herefter i jeres eget hjem.

Avedøre

Du inviteres sammen med mødre, der bor i samme bydel som dig. Vi prøver at tage hensyn til, at du kommer sammen med andre flergangs fødende.

Mødregruppen mødes første gang i Buqetten, Trædrejerporten 3A og herefter i jeres eget hjem.
Foran Buqetten kan du stille barnevognen under halvtaget. Der er pusleplads og mulighed for at amme eller varme en flaske.